Lollands Landsbyer i Ugeavisen
top of page

Lollands Landsbyer i Ugeavisen


Fælles platform for ildsjæle og foreninger i Arninge, Tillitze, Dannemare, Græshave og Gloslunde er nu i luften.


Det bemærker Lisbet Rasmussen fra Ugeavisen som en opfølgning fra vores borgermøde i maj-måned. Det er nemlig sådan at vi lancerede vores fælles platforme på Facebook og Instagram i starten af juli-måned.


Det er vigtigt for at skabe opmærksomhed og sprede den gode nyhed og budskab omkring hvad vi gør aktivt for vores samfund.

Formålet er at skabe mere liv og gøre landsbyerne levedygtige for borgerne og kommende tilflyttere, siger Janne Møller, som er en af Lollands Landsbyer frivillige.

Vi er småt i gang og i de kommende måneder vil der være en forbedret organisering og visning af vores aktiviteter, samtidig med, at vi bliver bedre og bedre til at dele dem på de digitale medier.


Ikke-digitale platforme

Vi har heller ikke glemt dem, som ikke har det store hang til de sociale medier, men som heller vil se os på print (fx i avisen eller diverse flyers), samt heller vil modtage emails.


Vores budskaber bliver også delt på plakater, som man finder på opslagstavlen i Rudbjerghallen, Dagli'brugsen Dannemare, samt Dannemare Forsamlingshus.


Som det sidste redskab kan man også tilmelde sig vores nyhedsbrev så man ikke behøver at opsøge opdateringer. Det får man direkte i indbakken.



Følg med Lollands Landsbyer på Facebook og Instagram



* Ugeavisen Nakskov, 26. juli 2022

bottom of page